Amerikansk havnestrejke er en realitet - koster op til 30 mia. kr. om dagen

Udgivet den 01-10-2024  |  kl. 06:51  |  
Maersk

De amerikanske havnearbejdere har lagt arbejdstøjet og er gået i strejke tirsdag morgen danske tid. Forhandlinger om en ny overenskomst er strandet - og derfor er havnearbejderne som varslet gået hjem.

Det skriver Bloomberg News.

Strejken lammer store dele af den amerikanske østkyst blot få uger før det amerikanske præsidentvalg. Og de berørte havne har tilsammen en kapacitet på halvdelen af den amerikanske fragt. Men lukkede havne lammes containertrafikken til havs, da der hverken kommer varer ind eller ud af havnene.

MILLIARDER GÅR TABT HVER DAG

Det drejer sig om alle containerhavne fra Houston til Miami samt New York-New Jersey. Og de økonomiske tab for de lukkede havne komme til at løbe op i 3,8-4,5 mia. dollar eller i grove tal 25-30 mia. kr. i døgnet, viser beregninger fra JPMorgan & Chase ifølge Bloomberg, da der bliver sat en prop i forsendelser af fødevarer, detailvarer og andre produkter forstyrres fra de travle havne som New York, Baltimore og Houston.

Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, siger til Ritzau, at hvis strejken trækker ud, kan det også få betydning for fragtrater i Europa og Asien.

- Det kan sprede sig som ringe i vandet og presse fragtraterne op. Det kommer til at være ret markante stigninger, særligt hvis strejken varer i flere dage, siger han.

Havnearbejdernes forbund ILA har i flere måneder truet med en strejke fra 1. oktober, hvis hvis der ikke lå en aftale, inden overenskomsten udløb den 1. oktober. Sidste gang havnearbejdere på øst- og Golfkystens strejkede var i 1977.

Ifølge Mikkel Emil Jensen er parterne uenige om både lønpakken og om niveauet af automatisering på havnene.

Strejken kan skabe så store huller i forsyningskæderne, at konsekvenserne godt kan vise sig helt ind i 2025.

- Varer strejken i lang tid, bare to uger, kan man godt frygte, at når vi kommer ind i starten af 2025, bliver det sværere for virksomhederne at få varerne frem, siger Mikkel Emil Jensen.

Det skyldes, at de skibe, der forsinkes, hvis de ikke kan komme i havn i USA, begynder at mangle andre steder. Det betyder, at der bliver ophobet varer visse steder, mens der mangler varer andre steder.

FORSKUD PÅ GLÆDERNE

Investorerne tog allerede mandag en smule forskud på "glæderne" og sendte Mærsk B-aktien op med 4 pct. til 11.260 kr. på forventningerne om, at de logistiske forstyrrelse giver anledning til stigende rater, som påvirker indtjeningen i containergiganten positivt.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten