Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten

Udgivet den 02-10-2024  |  kl. 08:22  |  

Olieprisen stiger onsdag efter Irans angreb mod Israel, hvilket har øget bekymringerne for en eskalering af konflikten i Mellemøsten, der potentielt kan forstyrre produktionen af råolie i regionen.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 74,95 dollar mod 74,13 dollar tirsdag eftermiddag, og en amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,31 dollar mod 70,60 dollar tirsdag eftermiddag.

Olieprisen steg dog markant tirsdag eftermiddag og aften efter Irans angreb på Israel. Prisen på Brent steg fra 71,23 dollar tirsdag kl. 14 til 74,13 dollar tirsdag kl. 17. Samtidig steg WTI-olien fra 67,68 dollar tirsdag kl. 14 til 70,60 dollar tirsdag kl. 17. Onsdag morgen ligger olieprisen i samme niveau som tirsdag eftermiddag og aften.

Angrebet tirsdag er Irans største angreb mod Israel nogensinde. Israel og USA har lovet at gengælde angrebet, som ifølge Israel omfattede mere end 180 missiler. Iran har hertil udtalt, at ethvert israelsk svar på angrebet vil blive mødt med "enorm ødelæggelse".

Markedet holder især øje med den direkte involvering af Iran, der er medlem af Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og som øger udsigten til forstyrrelser i olieforsyningen.

- En større optrapning fra Irans side risikerer at bringe USA ind i krigen. Iran står for omkring 4 pct. af den globale olieproduktion, men en vigtig overvejelse vil være, om Saudi-Arabien øger produktionen, hvis de iranske forsyninger bliver afbrudt, siger Capital Economics i et notat.

Medlemmer af Opec mødes senere onsdag, og der forventes ingen politiske ændringer. Fra december vil Opec øge produktionen med 180.000 tønder om dagen.

- Enhver antydning af, at produktionsstigningerne vil fortsætte, kan opveje bekymringerne for forsyningsforstyrrelser i Mellemøsten, skriver analytikere fra ANZ Research i et notat.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2651,52 dollar mod 2659,01 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke
09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks
09:14 Britiske byggeaktier er i hopla efter regeringsforslag