Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision

Udgivet den 16-10-2024  |  kl. 13:58  |  

Den europæiske flyproducent Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i sin rum- og forsvarsdivision for at strømline sin forretning, der udfordres af ophobede omkostninger og skarp konkurrence.

Det skriver Bloomberg News.

Airbus er i forhandlinger med "sociale partnere vedrørende tilpasningerne", oplyser selskabet i en meddelelse. Nedskæringerne vil betyde et farvel til cirka 7 pct. af Airbus' samlede arbejdsstyrke, når den efter planen eksekveres i midten af 2026.

Selv om nogle af flyproducentens tiltag, der blev søsat sidste år, er begyndt at give pote, er Airbus nødt til yderligere at sætte skub i processen, i hvad der kaldes for et tiltagende svært marked for rumaktiviteter.

- Vi vil forme divisionen, så den kan blive en førende og konkurrencedygtig spiller i et foranderligt marked, siger Mike Schoellhorn, der er topchef for divisionen Airbus Defence and Space, ifølge Bloomberg News.

- Det vil kræve, at vi bliver hurtigere, slankere og mere konkurrencedygtige.

Nedskæringerne ventes særligt at ramme Airbus' rumafdeling, fortæller kilder til Bloomberg News.

Aktien i Airbus falder onsdag 0,2 pct. til 135,48 euro på børsen i Paris, mens det generelle marked målt på CAC 40-indekset viger 0,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Britiske aktier og særligt Tate & Lyle dæmpede nedturen
17:06 Chemometecs opjustering og opkøb sendte aktien i vejret
17:04 Onsdagens aktier: Vestas til tops i rødt marked efter rivalers pagt om priser
17:02 Onsdagens obligationer: Renter faldt før ECB-mødet og efter britiske inflationstal
16:46 Baltic Dry-indekset falder for anden dag i træk
16:43 Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab
15:45 USA/åbning: Morgan Stanley og United Airlines belønnes for regnskaber i fladt marked
15:43 Demant-topchef ser strømforbrug som afgørende parameter i udviklingen af AI-høreapparater
15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal