OBLIGATIONER: Inflationstal skabte kortvarig opgang

Udgivet den 19-10-1999  |  kl. 15:14  |  

København--19. oktober--NetPosten--Efter at have tilbragt dagen inden for meget små intervaller steg de europæiske obligationer til dagens højeste niveau ovenpå udsendelsen af amerikanske inflationstal.

Den tyske Bund-future for december steg til en kurs på 103,69 efter forbrugerpristallene fra USA, som viste en månedlig stigning på 0,4 pct. i september, hvilket var på linie med forventningerne. Umiddelbart inden offentliggørelsen handledes kontrakten i 103,47.

Obligationerne kom imidlertid hurtigt tilbage fra højderne i takt med en kraftig stigning i den amerikanske S&P-aktiefuture. Kl. 1508 handledes Bund'en i 103,54 mod en kurs på 103,53 ved åbningen i morges. Den toneangivende, danske statsobligation 6 pct. 2009 var noteret i 101,10 mod en kurs på 101,20 i morges.

Det 10-årige dansk-tyske rentespænd er udvidet til 43 basispoint fra 42 bp. i morges. Handlere vurderer, at vi fortsat klarer os utroligt pænt i betragtning af, at det svenske spænd mod Tyskland er udvidet mere end det danske. Der har været pæn købsinteresse i Danmark, primært i den lange ende, siger handlerne, der tilføjer, at interesserne er kommet fra nogle enkelte finanshuse. Den samlede omsætning i Danmark har været forholdvis begrænset.

Rentekurven er fladet en smule over hele linien i takt med det let negative marked. For resten af dagen ses chance for en lille opgang, vurderer handlerne.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport