Obligationer/åbning: Renten i marginalt fald frem mod amerikanske jobdata

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 08:45  |  

Der er al mulig grund til, at investorerne trækker ud på sidelinjen fredag morgen, mens de venter på eftermiddagens amerikanske jobrapport.

Samtidig giver det amerikanske præsidentvalg obligationshandlerne hovedpine, da det lige nu ser ud til dødt løb mellem de to kandidater.

I de første handler fredag morgen falder renten på den toneangivende danske statsobligation med 1 basispoint til 2,18 pct.

Mest håndgribeligt er eftermiddagens temperaturmåling for det amerikanske arbejdsmarked. Her ventes der i oktober at være skabt 100.000 job uden for landbruget, hvilket i givet fald vil være markant mindre end de 254.000 nye job i september. Ledigheden ses samtidig være uændret i 4,1 pct.

I Sydbank påpeger seniorøkonom Kim Blindbæk, at antallet af dagpengeansøgere de sidste uger har været stigende, hvilket primært skyldes orkanerne Helene og Milton og strejken blandt de 33-tusinde Boeing-ansatte. Og på grund af så mange udefrakommende faktorer, kan det være vanskeligt at konkludere noget entydigt på tallene, konkluderes det.

- Jobvæksten i oktober forventes at falde grundet de usikre vejrforhold. Arbejdsløshedsprocenten vil sandsynligvis være mindre påvirket af disse forhold, og forventes at forblive på 4,1 procent. Er jobvæksten lavere end forventet, kan det presse renten ned og sætte pres på dollaren, skriver han fredag morgen.

Torsdag lå den tiårige danske rente indtil kort før børslukketid i det højeste niveau i næsten to måneder torsdag, sendt op på skuffende inflationstal fra såvel USA som eurozonen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte dog uændret torsdag i 2,19 pct. efter at have ligget i 2,24 pct. midt på eftermiddagen. Sidste fredag endte renten i 2,12 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel
08:45 Obligationer/åbning: Renten i marginalt fald frem mod amerikanske jobdata
08:10 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:09 Aktier/tendens: Mærsk i fokus på analysenyt og opmærksomhed på amerikanske jobtal
07:52 Mærsk: Kursmålsændringer efter regnskab
07:47 Trifork nedjusterer efter udfordrende tredje kvartal
07:44 Jyske Bank ser Netcompanys regnskab som "overbevisende" og skruer op for kursmål
07:08 DSV's finansdirektør om kæmpe obligationssalg: Overvældende interesse
06:46 Obligationer/tendens: Fokus på amerikansk kongetal - og kampen om præsidentembedet
06:42 Asien: Globale kursfald smitter af mens amerikanske jobdata afventes
06:39 Mærsks japanske containerrivaler går mod strømmen tirsdag
06:34 Apples aktie sætter sig efter svagt Kina-salg
06:34 Intel brager op på opmuntrende prognose