DFDS SÆNKER RESULTATFORVENTNING EFTER FORTSAT MARKEDSAFMATNING OG OPSIGELSE AF AKTIEKØBSAFTALE

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 13:26  |  
SELSKABSMEDDELELSE nr. 77 - 1. november 2024
 

Forventning til EBIT 2024 sænket til DKK 1,5-1,7 mia. fra DKK 1,7-2,1 mia.Forventning til justeret frit cash flow 2024 ændret til omkring DKK 1,2 mia. fra omkring DKK 1,5 mia.


DFDS' EBIT-forventning for 2024 er revideret efter lavere end forventede resultater drevet af primært en mere udbredt afmatning i Europa end tidligere forventet samt skærpet konkurrence på nordeuropæiske landtransportmarkeder og fragtfærge-markedet i Middelhavet.

De nuværende markedsforhold forventes endvidere at fortsætte resten af ​​året, hvorimod et opsving i aktivitetsniveauet tidligere var forventet for resten af året.

Opsigelsen af ​​aktiekøbsaftalen om at købe Ekol Logistics internationale transport-netværk, meddelt tidligere i dag, vil desuden kunne medføre en økonomisk påvirkning i 4. kvartal 2024.

Som følge af ovenstående sænkes forventningen til EBIT for 2024 til DKK 1,5-1,7 mia. fra tidligere DKK 1,7-2,1 mia., og forventningen til justeret frit cash flow ændres til omkring DKK 1,2 mia. fra tidligere omkring DKK 1,5 mia.

Den forventede omsætningsvækst for 2024 er ændret til 8-10% fra tidligere 8-11%, idet omsætning fra Ekol Logistics tidligere var inkluderet i omsætningsforventningen.

DFDS' kvartalsrapport for 3. kvartal 2024 offentliggøres den 7. november 2024 omkring 7.30 CET.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Media +45 31 16 28 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 28 mia. og 14.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil

DFDS_DK_NR_77_01_11_2024_RESULTATFORVENTNING_JUSTERET

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal