Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
Det danske it-selskab Netcompany har indgået et samarbejde med pensionsfællesskabet Forca.
Aftalen har en værdi af 1 mia. kr. og vil løbe over de næste ti år med en option på yderligere 12 år, oplyser Netcompany i en pressemeddelelse.
Netcompany skal som led i aftalen bygge en ny pensionsplatform til Forca, der vil blive udviklet med flere af det danske selskabs systemer, heriblandt Amlio, Easley AI og mit.dk.
Pensionsfællesskabet Forca er ejet af Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension.
- Aftalen er et stort skridt for Netcompany ind på pensionsmarkedet, hvor der både er et stort forretningspotentiale og samfundsmæssige gevinster. Ved at modernisere pensionsselskaber i Danmark med mere tidssvarende og åbne platforme, der kan håndtere alt fra administration til selvbetjening, vil det reducere omkostninger og frigøre ressourcer til at øge fokus på medlemsservice og ansvarlige investeringer, oplyser Netcompany.
Den nye platform kommer til at udskifte mere end halvdelen af Forcas nuværende systemlandskab og skal understøtte pensionsfællesskabets digitale services og processer.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›