Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 06:48  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger overvejende med positive fortegn tirsdag morgen.

Markedsstemningen er klart forbedret af overraskende gode data fra Kina, der trækker store dele af regionens markeder op.

Samtidig skæver investorerne til det amerikanske præsidentvalg, hvor usikkerheden om udfaldet er større en nogensinde. Meningsmålingerne viser totalt død løb mellem vicepræsident Kamala Harris og tidligere præsident Donald Trump.

- Der er prissat, hvad der kan prissættes, og det er det, siger strateg Imre Speizer fra Westpac i Sydney ifølge Reuters.

Den store usikkerhed om valgets udfald får investorerne til at holde vejret, og i futuresmarkedet giver det sig udslag i indikation af små udsving tæt på nul, når markedet åbner i New York senere på dagen.

Kinesiske stigninger i såvel fastlands-aktierne som i Hongkong sender positive bølger ind over regionen.

En privat undersøgelse viste i de tidlige timer, at den kinesiske serviceaktivitet voksede i det hurtigste tempo i tre måneder i oktober, godt hjulpet af tegn på, at Beijings seneste massive fremstød med stimulans har forbedret forretningsbetingelserne.

Netop serviceindustrien har længe ligget underdrejet på grund af forbrugernes tillid og forbrugslyst.

Shanghai Composite stiger 2,1 pct. men overhales af CSI 300, der øger 2,3 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger samtidig med et plus på 1,5 pct.

Også de japanske markeder med med på vognen. Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, øger 1,4 pct., mens Topix-indekset ligger med et plus på 0,9 pct.

I Taiwan stiger Taiex-indekset 0,4 pct., mens pilen peger nedad i Seoul med et fald i Kospi-indekset på 0,4 pct., og Singapores Strait Times er uændret.

Det australske ASX-200-indeks lukker med et minus på 0,4 pct., efter at den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, undlod at sænke renten på dagens monetære møde.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,4
Topix +0,9
Hongkongs Hang Seng +1,5
China Shanghai Composite +2,1
China CSI 300 +2,3
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi -0,4
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 -0,4

Indeksværdi klokken 05.45

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal