Aktier/tendens: Positive indikationer med nyt fra Vestas og ALK-Abelló

Udgivet den 11-11-2024  |  kl. 08:32  |  
Arkiv: Foto

Mandag byder på en kalender uden regnskaber eller andre begivenheder fra de danske børsnoterede selskaber, som kan sætte retningen for dagens aktiehandel. Men vurderet ud fra handlen med aktiefutures er der udsigt til en positiv åbning på det danske aktiemarked på uges første handelsdag.

Futuren for det tyske DAX-indeks handles før markedsåbningen mandag morgen med et plus på 0,5 pct., og de amerikanske futures handles også med positivt fortegn. For det brede S&P 500-indeks vinder futuren 0,2 pct.

Dermed har fredagen positive udvikling med et plus til C25-indekset på 0,3 pct. til niveauet 1858,21 mulighed for at fortsætte.

FÅ SELSKABSSPECIFIKKE NYHEDER

Efter en hektisk uge med endnu en sværm af regnskaber fra tunge danske selskaber - og et amerikansk præsidentvalg - indledes den nye uge i mere afdæmpet tempo.

Mandag morgen må aktiehandlerne tage til takke med begrænset inspiration fra få selskabsspecifikke nyheder.

En af dem kommer fra allergiselskabet ALK- Abelló, som lørdag oplyste, at det har indgået en strategisk licensaftale med amerikanske ARS Pharmaceuticals om rettighederne til næsesprayen Neffy mod allergiske shock. Med aftalen får ALK eksklusive rettigheder til næsesprayen globalt eksklusive USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.

Aftalen ventes ikke at påvirke vaccineproducentens forventninger til 2024 eller lønsomheden i den kommende år.

ALK-Abellós aktie steg fredag 0,7 pct. til 155,80 kr.

NYE KURSMÅL

Derudover har handlerne et par nye kursmål at forholde sig til:

Vindmølleproducenten Vestas får sænket kursmålet for sin aktie til 236 kr. fra 259 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der fastholder anbefalingen "køb".

Canadiske RBC har desuden sænket vindaktiens kursmål til 156 kr. fra 222 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Vestas lukkede fredag med et fald på 2,8 pct. i 104,50 kr.

Prisen på aktien er i år mere end halveret. Og Vestas har det svært med valget af Donald Trump som ny amerikanske præsident, fordi han notorisk har et noget negativt sy på vindenergi som alternativt til energi fra olieproduktion.

Men måske kan Vestas-aktien mandag få en hjælpende hånd fra selskabets formand, Henrik Runevad, som sent fredag kunne meddele, at han har investeret i 10.000 Vestas-aktier for lige over 1 mio. kr.

Også rederiet Torm må mandag morgen se kursmålet for sin aktien taget under negativ behandling. Finanshuset Evercore sænker sit kursmål til 36 dollar fra 40 dollar viser data fra Bloomberg News.

Aktien i produkttankrederiet faldt fredag 3,3 pct. til 23,98 dollar

Derimod løftes kursmålet for Alm. Brand til 16,50 kr. fra 15,50 kr. af storbanken HSBC. Forsikringsaktien faldt fredag 0,7 pct. til 13,64 kr., og dermed er der fortsat plads til en købsanbefaling fra HSBC.

Blandt de store C25-aktier kan Mærsk mandag morgen notere, at udviklingen for asiatiske konkurrenter inden for containershipping er overvejende negative. B-aktien i Mærsk faldt fredag 1,1 pct til 11.215 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef