Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 08:26  |  

Slæbebådsrederiet Svitzer kommer forrygende ud af tredje kvartal i år, selv om selskabet tidligere havde hejst flaget for et vanskelig sammenligningsgrundlag grundet en del kontrakter i andet halvår 2023.

Svitzer fastholder da også sine forventningerne til både omsætningsvækst og driftsresultat på EBITDA for 2024, fremgår det af onsdagens handelsopdatering.

Svitzer venter fortsat en omsætningsvækst, målt i konstante valutaer, i den øvre ende af det udmeldte interval 6,0-7,5 pct. Driftsoverskuddet (EBITDA) før omkostninger på 130 mio. kr. relateret til udskillelsen fra Mærsk ventes fortsat på 1755-1875 mio. kr.

Omsætningen i kvartalet steg med 131 mio. kr. til 1545 mio. kr. - og væksten i konstante valutaer var på 9,4 pct. mod 6,5 pct. i tredje kvartal sidste år.

Driftsresultatet landede på 430 mio. kr. mod 401 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

- Den justeret EBITDA-margin, som er eksklusive separations- og børsnoteringsomkostninger i forbindelse til spaltningen fra A.P. Møller-Mærsk, var 29,2 pct., oplyses det i handelsopdateringen onsdag morgen.

Omsætningen i divisionen Harbour Towage, der dækker over bugsering i havnene, steg med 80 mio. kr. drevet frem af toldstigninger globalt, genopretning af korneksporten i Argentina og højere slæbebådsaktivitet aktivitet i AMEA, skriver Svitzer i regnskabet.

I den anden division, Terminal Towage, gik omsætningen frem med 61 mio. kr. især på grund af nye kontrakter i Australien og Europa, der blev indgået i andet kvartal i år og fjerde kvartal sidste år.

Svitzer blev udskilt fra A.P. Møller-Mærsk i april 2024, så handelsopdateringen er anden gang, at slæbebådsrederiet fremlægger tal for et kvartal.

Tabel over Svitzers regnskab for tredje kvartal af 2024:

Mio. kr. Q3 2024 Q3 2023 FY 2023
Omsætning 1545 1415 5786
Justeret EBITDA 452 401 -
Vækst i konstante valutaer i % 9,4 6,5 -
Resultat før skat - - 1031
Nettoresultat - - 745

Svitzers forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q3 2024 Før Q3 2024
Omsætningsvækst, målt i konstante valutaer (pct.) 6-7,5 6-7,5
Driftsoverskud (EBITDA) før omkostninger relateret til udskillelsen 1775-1875 1775-1875

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder