Succession i Jyske Realkredit

Udgivet den 22-11-2024  |  kl. 07:30  |  

Administrerende direktør Carsten Tirsbæk Madsen har efter 34 års ansættelse i Jyske Realkredit (tidligere BRFkredit) ønsket at gå på pension. Han fratræder i løbet af 2. kvartal 2025.

Carsten Tirsbæk Madsen startede sin karriere i BRFkredit i 1990, blev i 2001 medlem af direktionen og administrerende direktør i Jyske Realkredit i 2014. Han har været formand for Realkreditrådet (2020-2024) og for realkreditindustriens interesseorganisationer i Bruxelles, European Mortgage Federation (2018-2020) og European Covered Bond Council (2015-2017).

Anders Lund Hansen tiltræder som ny administrerende direktør i 2. kvartal 2025. Anders Lund Hansen har været ansat i Jyske Realkredit i 16 år og har siden juni 2023 været medlem af direktionen. Han har en bred erfaring med balancestyring i Jyske Realkredit og har tidligere bestredet en lang række funktioner på investerings- og handelsområdet.

Jyske Realkredits bestyrelse ansætter samtidigt Lisbeth Arentzen som nyt direktionsmedlem med virkning fra 1. juni 2025. Lisbeth Arentzen kommer fra en stilling som områdedirektør i Jyske Banks kreditfunktion og har været ansat i Jyske Bank i 20 år og har gennem mere end 30 år i finanssektoren haft ledelsesposter indenfor kreditområdet.

Bestyrelsesformand Niels Erik Jakobsen, Jyske Realkredit, udtaler:

"Jeg vil gerne takke Carsten for hans mangeårige brændende engagement som administrerende direktør samt hans utrættelige indsats for den danske realkreditmodel, for fair konkurrenceforhold og for en helt afgørende indsats i forbindelse med fusionen med Jyske Bank. Bestyrelsen er glad for at kunne ansætte Anders som en stærk, intern profil til den vigtige post som administrerende direktør. Hans mangeårige fodfæste i virksomheden og dybe markedsforståelse vil være et solidt fundament for at sikre fortsat udvikling af Jyske Realkredit. Bestyrelsen er samtidigt glad for, at Jyske Realkredit kan drage nytte af Lisbeths meget stærke kreditfaglige viden og erfaring."

Når Anders Lund Hansen tiltræder, vil Jyske Realkredits direktion bestå af administrerende direktør Anders Lund Hansen, direktør Lisbeth Arentzen og direktør Torben Hansen.

Venlig hilsen
 
Jyske Realkredit

Kontakt:
Niels Erik Jakobsen, bestyrelsesformand, Jyske Realkredit, tlf. +45 89 89 20 03
Lars Mørch, ordførende direktør, Jyske Bank, tlf. +45 89 89 20 01

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 20241121

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning
06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse
06:32 USA/lukning: Trump svingede taktstokken trods helligdag - futures i grønt tirsdag
06:30 Kalender med link - tirsdag den 21. januar
17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned