Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse

Udgivet den 25-11-2024  |  kl. 08:52  |  

De lange amerikanske renter er faldet siden dansk børslukketid fredag og kan medvirke til nye rentefald i Europa, hvor markedet nu hælder til, at Den Europæiske Centralbank, ECB, kommer med en stor rentenedsættelse på sit næste pengepolitiske møde den 12. december.

- Sandsynligheden for en rentenedsættelse på 0,50 procentpoint ligger her til morgen på 60 procent. En stor rentenedsættelse er med andre ord blevet investorernes hovedscenarie, konstaterer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder mandag morgen 6 basispoint til 1,97 pct. Det er det laveste niveau siden starten af oktober.

Og det er ikke mindst den senere tids svage nøgletal fra eurozonen, som bakker op om et scenarie med faldende renter.

Mandag kommer den stærkt pressede tyske økonomi derfor under lup, når der kommer IFO-erhvervstillidsindeks for november. Der ventes et lille fald i det overordnede forretningsklima til 86,0 i november fra 86,5 i oktober, viser estimater fra økonomer indsamlet af Bloomberg News.

UDNÆVNELSE SENDER RENTER NED

I USA er renten desuden faldet, efter at USA's næste præsident, Donald Trump, har valgt hedgefondforvalteren Scott Bessent til landets kommende finansminister. Han ventes at føre en relativt stram finanspolitik, og det har medvirket til at presse de amerikanske renter ned.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med et pænt rentefald, efter at Trump har valgt Scott Bessent som finansminister. I dag vil der være fokus på det tyske Ifo-indeks for november samt en tale fra Den Europæiske Centralbanks (ECB's) cheføkonom Philip Lane. Et svagt Ifo-tal og bløde toner fra Lane kan presse renterne i både Europa og Danmark ned, lyder det i morgenkommentaren fra Sydbank.

Mandag morgen er den tiårige amerikanske rente faldet 7 basispoint til 4,33 pct. Det er 7 basispoint lavere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.

- Bessent har tidligere fremlagt sin politik som en "3-3-3-politik". USA skal vokse 3 procent om året for at komme ud af gældspuklerne gennem deregulering, budgetunderskuddet skal reduceres til 3 procent, og der skal dagligt pumpes yderligere 3 millioner tønder olie op, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise