Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang

Udgivet den 25-11-2024  |  kl. 07:25  |  

USA's kommende præsident, Donald Trump, har udpeget investeringsforvalteren Scott Bessent som landets næste finansminister.

Milliardæren er hentet fra Wall Street, hvor han tidligere har været partner i Soros Fund Management og grundlægger af investeringskoncernen Key Square Group. Den kommende finansminister har også støttet Donald Trump økonomisk og ageret økonomisk rådgiver under præsidentkampagnen i 2024.

- Scott er meget respekteret som en af verdens bedste internationale investorer samt geopolitiske og økonomiske strateger, skriver Donald Trump fredag på sit sociale medie Truth Social.

Den kommende præsident beskriver endvidere Scott Bessent som en "stærk fortaler for dagsordenen America First (USA først, red.).

- På aftenen for vores store lands 250. årsdag vil han hjælpe med at bringe en ny guldalder til USA, som vil forstærke vores position som verdens førende økonomi, skriver Donald Trump ydermere ifølge Bloomberg News.

Scott Bessent har tidligere fremlagt sin politik for den amerikanske økonomi. Her er tale om en såkaldt "3-3-3-politik", skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

- USA skal vokse 3 pct. om året for at komme ud af gældspuklerne gennem deregulering, budgetunderskuddet skal reduceres til 3 pct., og der skal dagligt pumpes yderligere 3 mio. tønder op, skriver han i en kommentar.

Den kommende finansminister har også tidligere argumenteret for en gradvis indfasning af toldmure i USA.

Det behager tilsyneladende det amerikanske aktiemarked, hvor futures for de toneangivende indeks mandag morgen stiger 0,4-0,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab