Europa/lukning: Teknologi og energi bag fjerde dag på stribe i grønt

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 17:49  |  

Teknologi og energi var tirsdag med til at drive det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks højere for fjerde børsdag på stribe.

Stoxx 600-indekset lukkede med en fremgang på 0,4 pct.

Blandt regionens vigtigste aktieindeks brød tyske DAX en vigtig milepæl, da indekset lukkede over 20.000 point for første gang nogensinde efter en fremgang på 0,4 pct. til 20.016,75 på dagen.

Indekset, der i 2021 blev udvidet med ti til 40 medlemmer, er steget tæt ved 20 pct. siden nytår på øgede sats på en sund global økonomi og genopretning i Kina på et tidspunkt, hvor Tyskland kæmper med sine egne udfordringer.

Teknologiaktierne var godt kørende med et plus på 2,1 pct. for den indekstunge hollandske mikrochipudstyrsgigant ASML og 2,2 pct. for den tyske mikrochipkoncern Infineon.

Stemningen var god blandt it-aktierne som følge af mildere end frygtede amerikanske begrænsninger på kinesisk adgang til vitale chip- og AI-komponenter.

Olieprisen steg forud for et Opec+-forsyningsmøde torsdag og med markedet løftet af håb om, at Kinas ledelse vil godkende flere støtteforanstaltninger på et større møde i næste uge.

På den baggrund blev energisektoren løftet med plusser på 3,5 pct. for den norske oliekoncern Aker BP og 3,1 pct. for den norske olieservicekoncern Subsea 7

Hochtief steg 7,1 pct., efter at Bank of America løftede sin anbefaling for den tyske infrastrukturkoncern til "køb", idet finanshuset er positiv over for Hochtiefs eksponering mod USA gående ind i 2025.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA
16:33 Amerikanske olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge
16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet