Pandora på rekordkurs efter positiv sektoranalyse fra Goldman Sachs
Pandora er fredag på rekordkurs, og smykkeaktien følger i fodsporene på en positiv udvikling for de europæiske luksusvareaktier. De løftes af en positiv sektoranalyse fra investeringsbanken Goldman Sachs.
Pandora-aktien ligger fredag eftermiddag med en stigning på 2,3 pct. i 1205 kr. Det er en spids over rekorden i 1203,50 kr. fra 13. september.
Luksusvare- og tøjsektoren i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks stiger med 2,7 pct. anført af plusser på mere end 5 pct. til Gucci-ejeren Kering og modetøjskoncernen Moncler.
Sidstnævnte har fået sin anbefaling løftet til "køb" fra "neutral". Dermed når Moncler den samme anbefaling som giganten LVMH, der fredag eftermiddag løftes med 3,2 pct.
Analytiker Louise Singlehurst ser stigende støtte til værdiansættelsen i sektoren efter et større udsalg af sektorens aktier i år.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›