Bavarian Nordic vil foretage aktietilbagekøb for DKK 150 mio.

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 07:14  |  

KØBENHAVN, Danmark, 11. december 2024 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet planlægger et aktietilbagekøbsprogram i første kvartal 2025 med henblik på tilbagekøb af aktier for op til DKK 150 mio. Denne beslutning skal ses i lyset af en øget gennemsigtighed omkring selskabets rejsevaccineforretning, Travel Health, hvilket er drevet af en række afsluttede og snarlige begivenheder, inklusive:

Den bedre end forventede indtjening inden for Travel Health, hvilket afspejles i de nyligt opjusterede økonomiske forventninger til helåret.Den nært forestående færdiggørelse af teknologioverførslen af rabies- og TBE-vaccinerne fra GSK inden for planlagt tid og budget (Rabipur/RabAvert er allerede afsluttet, mens Encepur afsluttes inden længe). Forbedrede bruttomarginer fra 2026 og frem som følge af den færdiggjorte teknologioverførsel.En væsentligt forbedret pengestrøm, når de sidste betalinger på ca. DKK 1.700 mio. knyttet til opkøbene fra GSK og Emergent BioSolutions er foretaget i første halvår 2025.Den nært forestående afslutning af integrationen af aktiverne, der blev opkøbt fra Emergent BioSolutions i 2023, herunder en endelig omstrukturering af R&D organisationen, hvilket vil betyde årlige, ikke-tidligere offentliggjorte besparelser på DKK 50-75 mio. fra 2025 og frem.

Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Vi er tæt på målstregen for den transformative femårige integrationsplan for vores første opkøb fra GSK, som vi succesfuldt har gennemført i henhold til den forventede tidsplan og budget. Denne transaktion har katalyseret vores globale kommercielle tilstedeværelse og har etableret grundlaget for vores førende position inden for rejsevacciner, som vi har fortsat med at udvide via nye opkøb. I 2025 vil vi have gennemført denne transformation, hvilket giver en stærk platform for profitabel vækst. Med afsæt i vores kapitalallokeringspolitik og stærke økonomiske position mener vi, at det nu er et godt tidspunkt at tilbagekøbe aktier."

Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen samt til opfyldelse af de langsigtede forpligtelser vedrørende selskabets aktiebaserede incitamentsprogrammer for bestyrelse og direktion.

Aktietilbagekøbsprogrammet vil blive gennemført i overensstemmelse med den bemyndigelse, som generalforsamlingen har givet til bestyrelsen, og vil være underlagt safe harbour-reglerne. Yderligere detaljer, herunder de væsentligste vilkår for programmet, vil blive offentliggjort i forbindelse med bestyrelsens endelige beslutning om at lancere programmet, forventeligt i første kvartal af 2025.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 38 / 2024

Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.

Vedhæftet fil

2024-38-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed