Obligationer/middag: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 11:56  |  

En afventende stemning præger onsdag middag rentemarkederne i Europa forud for eftermiddagens vigtige inflationstal fra USA.

Der er dog generelt små rentefald på de fleste markeder, herunder i Danmark, hvor renten på den tiårige danske statsobligation falder 2 basispoint til 1,81 pct.

- Inflationstallet i dag vil spille en afgørende rolle for, om vi ser en rentenedsættelse fra den amerikanske forbundsbank på mødet i næste uge, skriver Nordea i en kommentar.

Den amerikanske kerneinflation ventes opgjort uændret til 3,3 pct. i november, mens den samlede inflation ventes at vise en lille stigning til 2,7 pct. fra 2,6 pct. i oktober.

- En overraskende kold inflationsrapport vil cementere de eksisterende forventninger om en rentenedsættelse, mens en overraskende varm inflationsrapport vil øge sandsynligheden for, at den amerikanske forbundsbank fastholder styringsrenten på 4,75% og springer mødet over, skriver Nordea.

Banken venter, at høj inflation vil betyde, at den amerikanske forbundsbank nedsætter styringsrenten til 4,50 pct. fra det nuværende niveau på 4,75 pct. på mødet onsdag i næste uge, men at forbundsbanken vil gøre det klart, at banken vil skrue ned for tempoet og antallet af rentenedsættelser i det nye år.

- I forlængelse heraf forventer vi, at forbundsbanken springer februarmødet over og laver en sidste rentenedsættelse til 4,25 pct. fra 4,50 pct. på martsmødet, skriver Nordea.

Torsdag er der i øvrigt rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og det vil med al sandsynlighed byde på årets fjerde rentenedsættelse på 25 basispoint til 3,0 pct. for den ledende rente i eurozonen.

Dog holder flere økonomer døren åben for, at den svage økonomiske aktivitet i Europa vil resultere i en dobbelt så stor rentenedsættelse på 50 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag