Nvidia vender rundt - faldet 10 pct. fra sin rekord

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 06:34  |  

Er to gange et mønster? Hvis det er, så er der et mønster i, at Nvidia går i rekord og indtager tronen som verdens mest værdifulde aktie, for straks derefter at falde tilbage i en korrektion.

Mandag faldt Nvidias aktie med 1,7 pct., og den er dermed dykket med mere end 11 pct. siden sin seneste lukkerekord den 7. november i 148,88 dollar. Faktisk er chipkæmpen faldet seks af de seneste syv handelsdage. I mandagens eftermarked er aktien faldet yderligere 0,8 pct.

Nyhederne har da også været blandede for Nvidia. I starten af sidste uge annoncerede Google, ejet af Alphabet, at det har udviklet en ny kvantechip, som kan hjælpe kvantecomputere til at være uendeligt mange gange hurtigere.

Alphabets aktie er på den baggrund gået op med 12 pct. i perioden, mens Nvidia på de samme handelsdage har tabt 7,3 pct.

I sidste uge var der samtidig nyt fremme om, at de amerikanske myndigheder vil stramme for eksporten af de mest avancerede chips til visse tredjelande for at sikre sig, at de ikke falder i hænderne på Kina, mens Kina for ganske nyligt annoncerede en konkurrenceundersøgelse af netop Nvidias salg på markedet der.

Nvidia var i sommeren også kortvarigt verdens mest værdifulde, da aktien midt i juni toppede i 135,58 dollar. Derefter dykkede den dog utroligt hurtigt med hele 27 pct. til en bund i 98,91 dollar i starten af august. Altså ikke bare en korrektion, men et bjørnemarked.

Nvidia har dog stadig en markedsværdi på 3233 mia. dollar og er dermed verdens tredjemest værdifulde selskab efter Apple med 3795 mia. dollar og Microsoft med 3358 mia. dollar

Nvidias aktie er - korrektion eller ej - stadig steget med 167 pct. i 2024.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal