Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året

Udgivet den 10-01-2025  |  kl. 08:30  |  

Nedgang i Kina presser Bang og Olufsen, og mens der er omsætningsvækst i regionerne EMEA og Americas i andet kvartal 2024/25 i forhold til samme periode sidste år, så lander den samlede omsætning 1 pct. lavere på grund af kineserne.

Kristian Teär, der er topchef i den elektroniske designkoncern, kalder 2024/25 for et overgangsår efter en aktieudvidelse i november. Han påpeger, at andet "var på niveau med forventningerne og planerne".

- Men koncernomsætningen faldt marginalt som følge af fortsatte udfordringer på det kinesiske marked, siger han i regnskabet for kvartalet.

Og netop i Kina faldt det sammenlignelige salg, den såkaldte like-for-like-vækst, med 7 pct.

Samlet endte B&O med et underskud i andet kvartal på 13 mio. kr. mod et overskud i samme kvartal for et år siden på 8 mio. kr. ud af en omsætning på 698 mio. kr. mod 700 mio. kr. i andet kvartal 2023/24.

VÆKSTPLAN PÅ SPORET

B&O fik sidste år skaffet penge til den treårige vækstplan, som selskabet har gang i. Med et bruttoprovenu på 228 mio. kr., der blev modtaget i starten af december, er der penge til investeringer med henblik på at realisere vækstplanen.

Om planen siger topchefen blandt andet, at efterspørgslen efter det nye flagskibsprodukt inden for hovedtelefoner, H100, har oversteget forventningerne:

- Og det bekræfter vores strategiske retning hen imod at styrke vores position inden for lydoplevelser til luksussegmentet. Vi gennemførte den rettede emission som planlagt, hvilket var en af kvartalets vigtige begivenheder. Vi er nu klar til at accelerere vores strategieksekvering med henblik på at sikre langsigtet rentabel vækst, siger Kristian Teär.

Bang og Olufsen fastholder da også forventningerne til regnskabsåret 2024/25 om en organisk omsætningsvækst på mellem minus 3 pct. og plus 3 pct. samt en EBIT-margin før særlige poster i intervallet minus 2 pct. til plus 1 pct.

Tabel over Bang & Olufsens regnskab for andet kvartal af 2024/25:

Mio. kr. Q2 2024/25 Q2 2023/24 FY 2023/24
Nettoomsætning 698 700 2588
Omsætningsvækst i lokale valutaer (pct.) -1 -16 -5
Bruttomargin (pct.) 53,7 53,1 53,3
EBITDA 68 78 257
EBIT før særlige poster 12 21 61
EBIT 8 17 18
EBIT-margin før særlige poster (pct.) 1,7 3 2,4
EBIT-margin (pct.) 1,1 2,4 0,7
Resultat før skat -4 5 -7
Nettoresultat -13 8 -17

Bang & Olufsens forventninger til 2024/25:

Pct. Ved Q2 2024/25 3. juli 2024
Organisk omsætningsvækst -3 til +3 -3 til +3
EBIT-margin -2 til +1 -2 til +1

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt