Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb

Udgivet den 30-01-2025  |  kl. 10:58  |  
Arkiv: Foto

Nordeas brug af mindre og mere hyppige aktietilbagekøbsprogrammer giver den nordiske storbank større fleksibilitet med hensyn til opkøb.

Det fortæller administrerende direktør Frank Vang-Jensen til MarketWire efter regnskabet for fjerde kvartal af 2024.

I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal gik Nordea over til et mindre aktietillbagekøbsprogram end tidligere på 250 mio. euro.

Nordea har ikke søsat et nyt aktietilbagekøbsprogram, men banken har dog meddelt, at den er i dialog med Den Europæiske Centralbank om et nyt.

- Vi har ikke noget forløb på det kommende, men det er tanken, at det bliver hyppigere og mindre. Så giver det også en større fleksibilitet, som vi gerne vil have, udtaler Frank Vang-Jensen.

Fleksibiliteten kan være til opkøb eller andre ting, som Nordea vil bruge kapital på. Men hovedtingen er selvfølgelig opkøb, forklarer Nordeas topchef.

Nordea har lavet cirka et opkøb om året de seneste fem år. Senest har Nordea købt Danske Banks privatkundeforretning i Norge og året inden blev Topdanmark Livsforsikring købt. I årene før er blandt andet SE Finans i Norge og Gjensidige Bank også i Norge blevet købt.

- Det er den type transaktioner - så kaldte bolt-ons. Det vil sige noget, der er relativt enkelt at integrere, og som ikke forandrer risikobilledet. Altså ikke nogen transformerende opkøb. Det er noget, vi gør allerede, som kan gøre os endnu stærkere, udtaler Frank Vang-Jensen.

På et spørgsmål om, i hvilken retning Nordea kigger efter opkøb, forklarer Frank Vang-Jensen, at Nordea målt på markedsandele ikke er helt så store i Sverige og Norge som i Danmark og Finland.

De fire lande deler Nordea op i fire forretningsområder. Privat, mindre og mellemstore virksomheder, store kunder og institutionelle kunder samt kapitalforvaltning, livsforsikring, pension og investering.

- Det betyder, at vi har fire gange fire. Altså 16 forretninger. De fleste af dem kan vi vokse. Så vi er ganske åbne for akkvisitioner, hvis det byder sig, udtaler Nordeas topchef.

Han fortæller dog, at han ikke er lige interesseret i alle 16 forretningsområder.

- Men i mange af dem. Der er ikke noget land, hvor vi ikke kunne have en interesse i at vokse gennem opkøb, siger Frank Vang-Jensen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt