Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning

Udgivet den 04-02-2025  |  kl. 08:40  |  
Coloplast - Research

Coloplast er tirsdag morgen kommet med et regnskab for første kvartal, der udover en ekstraordinær høj beskatning i perioden ikke bød på de helt store overraskelser.

Det er overførslen af Kerecis' immaterielle rettigheder til Danmark fra Island, der for perioden og hele 2024/25 ventes at betyde en højere skattesags.

Det er dog ikke noget, der bør ændre ved den fundamentale værdiansættelse af Coloplast, konkluderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen over for MarketWire.

I det store hele var der tale om et kvartal uden den helt store dramatik. Her leverede de overordnede regnskabsposter mere eller mindre på linje med analytikernes forventninger, mens der længere nede i regnskabet var både positive og negative overraskelser.

- Helt overordnet er det et regnskab uden den helt store dramatik. Omsætning, organisk vækst og indtjening lander i tråd med forventningerne og også i tråd med de udmeldinger, som Coloplast kom med inden regnskabsårets begyndelse, i forhold til at første kvartal vil være dæmpet, siger Søren Løntoft Hansen.

Coloplasts division Urologi var i første kvartal negativt præget af en række produkttilbagekaldelser. Den negative påvirkning blev dog modsvaret af en positiv udvikling i den øvrige forretning i divisionen. Imens bød Kontinens på en mindre skuffelse som følge af et svært sammenligningsgrundlag uden for Europa og USA.

Omkostningerne var i første kvartal også en blandet omgang. På den ene side var bruttomarginalen på 68 pct. på niveau med sidste år, hvilket afspejler lavere inputomkostninger og en dæmpet lønudvikling. Det blev så i nogen grad modsvaret af opskaleringsomkostninger i forbindelse med fabrikker i Costa Rica og Portugal.

- Så hæfter jeg mig ved lidt højere distributionsomkostninger end ventet, som afspejler investeringer i salgsfremmende initiativer, som modsvares af lidt lavere administrationsomkostninger og lavere udviklings- og forskningsomkostninger, forklarer senioranalytikeren.

Coloplast har i første kvartal betalt en ekstraordinært høj skattesats som følge af overførslen af Kerecis' immaterielle rettigheder fra Island til Danmark. Det har i første kvartal betydet en effektiv skattesats på 41 pct. og en ventet sats på 40 pct. for hele 2024/25.

Det er dog ikke noget, der bør have den store betydning for aktien i Coloplast, lyder vurderingen.

- Aktien skal ikke super meget. det er et udramatisk regnskab, siger Søren Løntoft Hansen.

- Jeg ved godt, at der er den her skattebetaling, og det har selvfølgelig også effekter på pengestrømmene, men når det så er sagt, er det ikke noget, der ændrer helt fundamentalt på værdiansættelsen af Coloplast, og derfor mener jeg heller ikke, at aktien skal ret meget på det her regnskab i forhold til det generelle marked.

Coloplast-aktyien faldt mandag 1,5 pct. til 818 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning