GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét

Der er igen udsigt til positiv vækst på det vigtige Enterprise-marked hos GN i 2025, hvor den underliggende trend vil fortsætte sin gradvise genopretning.
Sådan lyder forventningen fra GN, der selv går efter en organisk vækst på 0-4 pct. i Enterprise i år.
- Vi var lidt for optimistiske i 2024, men markedet forbedrede sig stadig en hel del. Det fortsætter nu ind i 2025. Vi ser allerede vækst i Nordamerika, og vi ser vækst i Asien og Stillehavsområdet og resten af verden. Vi begynder endda at se vækst nogle steder i Europa. Så det er lidt marked efter marked, at vi begynder at se bedring, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire efter torsdagens årsregnskab.
- Gennem hele 2024 har vi fastholdt vores position i forhold til markedsandelene hele vejen, så vi har et godt udgangspunkt, fortsætter topchefen.
En stor del af 2024 holdt GN fast i, at selskabet forventede en vending til positiv vækst i Enterprise-markedet i løbet af året, men det skete aldrig, og derfor endte året også med en samlet negativ organisk vækst for GN's Enterprise-division på 3 pct.
GN's Enterprise-division laver headsets og mødeudstyr som eksempelvis videoprodukter til mødelokaler til virksomheder verden over.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›