USA/T-bond: Rentemarkedet i USA trækker op tirsdag efter lukkedag mandag

Udgivet den 18-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Mandag handledes de amerikanske statsobligationer ikke, da det amerikanske marked holdt lukket på grund af Presidents' Day.

Inden weekenden sendte et klart svagere end ventet amerikansk detailsalg i januar de amerikanske statsrenter på retur for anden handelsdag på stribe.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt med 5 basispoint til 4,48 pct., mens den tirsdag morgen ligger i 4,50 pct. på markedet i Tokyo.

Den toårige rente faldt fredag ligeledes med 5 basispoint og endte dagen i 4,26 pct., og her er niveauet 4,27 pct. tirsdag morgen.

Det skuffende detailsalg sendte ifølge analytikere et signal om en økonomi på vej ned i gear, og det kan animere den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til alligevel at overveje pengepolitiske lempelser i løbet af 2025.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder