Feds Bostic venter to rentesænkninger i 2025

Udgivet den 21-02-2025  |  kl. 06:36  |  

Usikkerheden omkring renteprognosen er blevet større, men Raphael Bostic, som er direktør i den amerikanske centralbanks afdeling i Atlanta, forventer nu alligevel stadigvæk, at renten vil blive sænket to gange i 2025 til 3,875 pct.

- Mens det stadig er mit basisscenario, er der mange ting, som vil ske, som kunne påvirke det i begge retninger, sagde Atlanta-direktøren torsdag ifølge Bloomberg News om sin renteforventning.

- Pengepolitikken er for øjeblikket et godt sted. Alligevel er der, af forskellige årsager, ingen grund til selvtilfredshed.

Federal Reserve sænkede sidste år på hvert af de sidste tre rentemøder sin rente med samlet set 1,00 pct.point, men på mødet i januar hold bankens ledelse en pause med henvisning til et stærkt jobmarked og solid økonomi, forhøjet inflation og øget politisk usikkerhed, efter at Donald Trump igen er blevet præsident og blandt andet truer med toldkrig

- Lige nu er der en masse usikkerhed omkring, hvor en række vigtige faktorer lander.

- Der er en anstændig chance for, at min prognose i dag ikke vil være den samme seks måneder fra nu.

Et andet usikkerhedsmoment i ledelsens diskussion på sit rentemøde den 28. og 29. januar var, hvor den neutrale rente ligger. I december 2023 og flere år bagud, anså chefgruppen for den for at ligge i 2,50 pct., men i hver af kvartalsprognoserne sidste år blev den sat op til senest 3,00 pct. i december.

Bostic vurderer dog, at den kunne ligge højere endnu.

- Jeg tror, vi er i moderat restriktivt territorium.

- Jeg tror neutral ligger fra 3,00 til 3,50 pct., lød det også torsdag.

Handelen med rentefutures peger torsdag på, at centralbanken i USA vil sænke sin rente et sted mellem en og to gange i år til et slutniveau i 3,95 pct.

FAKTA - tabel over Federal Reserves renteprognose indeholdt i Summary of Economic Projections, SEP:

2022 2023 2024 2025 2026 2027 LANGSIGTET
December 2024 ### ### 4,375% 3,875% 3,375% 3,125% 3,000%
September 2024 ### ### 4,375% 3,375% 2,875% ### 2,875%
Juni 2024 ### ### 5,125% 4,125% 3,125% ### 2,750%
Marts 2024 ### ### 4,625% 3,875% 3,125% ### 2,625%
December 2023 ### 5,375% 4,625% 3,625% 2,875% ### 2,500%
September 2023 ### 5,625% 5,125% 3,875% 2,875% ### 2,500%
Juni 2023 ### 5,625% 4,625% 3,375% - ### 2,500%
Marts 2023 ### 5,125% 4,375% 3,125% - ### 2,500%
December 2022 4,375% 5,125% 4,125% 3,125% - ### 2,500%
September 2022 4,375% 4,625% 3,875% 2,875% - ### 2,500%
Juni 2022 3,375% 3,750% 3,375% - - ### 2,500%
Marts 2022 1,875% 2,750% 2,875% - - ### 2,500%
December 2021 0,875% 1,625% 2,125% - - ### 2,500%
September 2021 0,250% 1,000% 1,750% - - ### 2,500%
Juni 2021 0,125% 0,625% - - - ### 2,500%
Marts 2021 0,125% 0,125% - - - ### 2,500%
December 2020 0,125% 0,125% - - - ### 2,500%
September 2020 0,125% 0,125% - - - ### 2,500%
Juni 2020 0,125% - - - - ### 2,500%
Marts 2020* - - - - - ### 2,500%

* Da coronapandemien brød ud, og verden lukkede ned, havde Federal Reserve to uplanlagte møder i marts 2020, hvor renten samlet set blev sat ned til 0,00-0,25 pct., mens centralbanken annullerede det oprindeligt planlagte møde. Desuden blev der gennemførte tre andre større pengepolitiske tiltag, herunder beslutningen om at foretage enorme opkøb af obligationer for at sikre likviditeten i markedet og "transmittere" den lave rente til finansmarkederne.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder