Gubra venter igen vækst i omsætning og udgifter til fedmebehandlinger

Udgivet den 28-02-2025  |  kl. 08:08  |  
Arkiv: Foto

Store forventninger til fedmebehandlinger var sidste år med til at drive aktien i Gubra op med næsten 400 pct., og vægttab er stadig målet for biotekselskabet, der på lidt længere sigt dog også ønsker at udvide pipelinen.

I 2025 ventes igen vækst i både omsætning og omkostninger til udvikling af fedmebehandlinger, fremgår det af selskabets årsregnskab for 2024.

- I vores strategi frem mod 2030 ønsker vi at udvikle vores pipeline yderligere, både inden for og uden for fedme, og at etablere 1-2 nye flagskibsområder, startende med indsatsen inden for kvinders sundhed, som i dag er et væsentligt underbetjent område , skriver Gubra i regnskabet.

Inden for udvikling og partnerskaber (D&P), hvor Gubra blandt andet samarbejder med Bohringer-Ingelheim om fedmemidler, steg omsætningen med 25 pct. til 45,6 mio. kr. sidste år, hvilket primært tilskrives milepælsbetalinger.

I CRO-segmentet, der dækker over Gubras kontraktforskning for andre medicinalselskaber, var fedme- og nyrebehandlinger den største kilde til vækst.

Her blev væksten på 31 pct. til 220,2 mio. kr. sidste år.

Gubra venter i 2025 en organisk omsætningsvækst på 10-20 pct. og en justeret overskudsgrad (EBIT) på 25-31 pct. for CRO-forretningen.

Inden for udvikling og partnerskaber (D&P) ventes samlede justerede omkostninger på 230-250 mio. kr.

I det afsluttede regnskabsår realiserede Gubra en organisk omsætningsvækst på 31 pct. og en justeret overskudsgrad (EBIT) på 30 pct. for CRO-forretningen.

Inden for udvikling og partnerskaber (D&P) havde Gubra omkostninger på 155 mio. kr. i 2024.

Tabel for Gubras årsregnskab for 2024:

Mio. kr. FY 2024 FY 2023
Omsætning 265,7 205,0
EBIT -50,0 -47,7
Resultat før skat -42,4 -42,9
Resultat efter skat -36,5 -44,5
Udbytte pr. aktie (kr.) - -

Gubras forventninger til 2025:

pct. Ved FY 2024
Organisk vækst (CRO Services) 10-20
Justeret EBIT-margin (CRO Services) 25-31
Omkostninger i Discovery & Partnership (D&P) i mio. kr. 230-250

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt