USA: Producentpriser, februar: +1,0 pct. - Højeste rate siden oktober 1990

Udgivet den 16-03-2000  |  kl. 14:35  |  

København--16. marts--NetPosten--De amerikanske producentpriser steg i februar med 1,0 pct. på månedsbasis, hvilket var noget mere end markedet havde ventet og den største stigning siden oktober 1990. Det oplyste det amerikanske arbejdsministerium torsdag.

Kerne-prisindekset, som er excl. fødevarer og energi, steg med 0,3 pct. på månedsbasis, hvilket var som ventet. Energipriserne er således steget voldsomt i måneden.

Udgivet af: NPinvestordk