S-E-Banken venter dansk diskontosænkning
Den svenske storbank, S-E-Banken, venter i en netop offemtliggjort prognose, at Nationalbanken vil sænke diskontoen uafhængigt af Bundesbank inden årskiftet. Diskontosænkningen vil blive på 25 basispoint til 3,00 pct. Det vil samtidig skaber plads til, at den danske repo-rente bliver sænket til 3,40 pct., mens den tyske vil forblive uændret på 3,00 pct.
Baggrunden for, at de korte danske renter bliver lavere, er den stærke danske krone.
Den danske diskonto ventes dog i september 1997 at være steget igen til 3,50 pct. med en dansk repo-rente på 3,80 pct., mens diskontoen i marts 1998 sættes til 3,75 pct. og repoen til 4,10 pct.
De stigende danske repo-renter vil blive akkompagneret af stigende tyske repo-renter. Således ventes den tyske repo-rente i september 1997 at være på 3,30 pct., mens repo-renten i marts 1998 sættes til 3,60 pct.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›