INTERVIEW - Danske Bank: Pæne danske inflationstal
København--10. januar--NetPosten--Dagens inflationstal fra Danmarks Statistik for december var pæne, men som forventet. Forbrugerpriserne steg med 2,4 pct. på årsbasis i december mod 2,8 pct. i november. Det sagde økonom Thomas Kyhl onsdag til NetPosten. Der kan derfor ikke forventes den store markedsreaktion på tallene.
- Tallene tegner et pænt billede af et aftagende prispres i den danske økonomi. Det er i december især transport-priserne, der trækker ned, hvilket tyder på, at de lavere benzinpriser er slået igennem, sagde Danske Bank-økonomen til NetPosten.
Den danske inflation målt udfra EU-metoden HICP faldt til 2,3 pct. fra 2,7 pct. i november, og dermed ligger Danmark lunt i svinget målt i forhold til Euroland. Danmark har ellers tidligere haft en høj inflation i forhold til de andre EU-lande.
- Danmark er tæt på EU-gennemsnittet, og det forventer vi, at Danmark bliver ved med at være. Der er ingen problemer på den front, sagde Thomas Kyhl.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›