ECB's Lagarde: Meget tæt på at nå inflationsmål

Udgivet den 27-12-2024  |  kl. 06:35  |  

Mens den amerikanske centralbank fortsat kæmper en kamp med forhøjet inflation, ser det på samme front bedre ud i Europa, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) er "meget tæt" på sit mål for prisstignignstakten.

- Vi nærmer os meget det stadie, hvor vi kan erklære, at vi vedvarende har bragt inflationen ned til vores mellem-langsigtede mål på 2 pct., siger Christine Lagarde, chef for ECB, ifølge Reuters til Financial Times før jul.

Forbrugerpriserne steg i eurozonen i november på årsbasis med 2,2 pct., mens den i september og oktober var nede i henholdsvis 1,8 og 2,0 pct., og det skal sammenlignes med en top på 10,6 pct. for to år siden i oktober 2022.

Centralbankchefen advarer dog om, at der stadig er nogle udfordringer, som banken skal holde øje med.

- Du ved, inflationen, den seneste aflæsning vi har, er 2,2 pct. Men servicesektoren er stadig på 3,9 pct. og rykker sig ikke meget. Den har ligget omkring 4 pct. Let faldende nu.

En af udfordringerne i forhold til inflationen kan blive en tiltagende handelskonflikt med USA, da den kommende præsident Donald Trump har truet med yderligere told på varer fra Kina, Europa, Canada og Mexico, da det vil gøre importerede varer dyrere.

Christine Lagarde vil imidlertid ikke støtte modsvar på amerikansk told.

- Jeg har sagt, at gengældelse var en dårlig tilgang, fordi jeg mener, at handelsrestriktioner efterfulgt af gengældelse og denne øje-for-øje, konfliktfyldte måde at håndtere handel på, bare er dårlig for den globale økonomi som helhed.

ECB har i 2024 over fire gange sænket sin toneangivende indskudsrente med samlet set 1,00 pct.point til 3,00 pct.

Federal Reserve i USA har et mål om en kerneinflation på 2,0 pct., og den blev senest opgjort for november i 2,8 pct.

FAKTA - tabel over Den Europæiske Centralbanks, ECB's, rentebeslutninger:

RENTEBEVÆGELSER FOR DEN LEDENDE INDSKUDSRENTE:

DATO BEVÆGELSE (basispoint) NY RENTE I %
12. december 2024 -25 3,00%
17. oktober 2024 -25 3,25%
12. september 2024 -25 3,50%
6. juni 2024 -25 3,75%
11. april 2024 uændret 4,00%
7. marts 2024 uændret 4,00%
25. januar 2024 uændret 4,00%
14. december 2023 uændret 4,00%
26. oktober 2023 uændret 4,00%
14. september 2023 +25 4,00%
27. juli 2023 +25 3,75%
15. juni 2023 +25 3,50%
4. maj 2023 +25 3,25%
16. marts 2023 +50 3,00%
2. februar 2023 +50 2,50%
15. december 2022 +50 2,00%
27. oktober 2022 +75 1,25%
8. september 2022 +75 0,50%
21. juli 2022 +50 0,00%

Kilde: www.ecb.europa.eu

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter