Banque Indosuez: Ingen væsentlig stigning i dansk inflationsniveau
Engrospriserne for oktober viste en månedsstigningstakt på 0,2 pct. og en årsstigning på blot 1,4 pct. Tallene er overraskende positive og bekræfter efter Banque Indosuezs opfattelse, at der ikke er lagt op til nogen væsentlig stigning i det danske inflationsniveau. Det skriver Banque Indosuez i en kommentar.
Det er således positivt, at priserne på forbrugsvarer falder fra september til oktober, ikkekun for importerede varer men også for dansk producerede forbrugsvarer. Dette bekræfter, at det ikke er en stigning i forbruget som trækker inflationen i vejret.
Det er priserne på produktionsmidler, der står for hele stigningen i engrospriserne, primært forårsaget af de stigende importpriser men formentlig også af at erhvervslivet øger deres investeringer og forsøger at opbygge lagre.
De stigende erhvervsinvestereinger ventes på længere sigt at sikre fortsattte produktivitetsstigninger og er derfor positive for inflationsforventningerne også på længere sigt.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›