AKTIER - KFX falder over en pct, tynget af fald i NKT og GN

Udgivet den 14-06-2001  |  kl. 17:28  |  

Det gik hårdt ud over de danske teknologiaktier torsdag med NKT Holding og GN Store Nord i front, og det fik det toneangivende KFX-indeks til at falde godt en pct.

KFX-indekset sluttede 3,71 point eller 1,2 pct. lavere i 310,34.

NKT Holding lukkede 13,50 kr. eller 8,1 pct. lavere i kurs 153, efter at selskabet udmeldte, at skønnet for væksten i det fiberoptiske datterselskab Ionas er blevet mere usikkert. NKTs koncernresultat for 2001 forudses at blive i overensstemmelse med de tidligere offentliggjorte forventninger, men det bemærkes samtidig, at usikkerheden om aktivitetsniveauet og dermed omsætningen i IONAS for den resterende del af året er øget. Forventningerne til Ionas' helårsresultat vil blive præciseret ved halvårsmeddelelsen i august.

Dette havde en klar afsmittende effekt på GN Store Nord-aktien, der sluttede 6 kr. eller godt 7 pct. lavere i 79 kr.

Samtidig hjalp det ikke just på stemningen, at aktierne på Nasdaq-markedet i USA startede dagen med at droppe. Ved Fondsbørsens lukketid lå Nasdaq knap 3 pct. lavere.

TDC mistede torsdag det, aktien havde vundet om onsdagen, og aktien endte 10 kr. eller knap 3 pct. lavere i 337 kr. Anonyme kilder bekræftede onsdag, at Telia først vil overtage finske Sonera og derefter TDC. Det er netop dette scenario, der har været det foretrukne på aktiemarkedet de seneste par uger, foranlediget af en artikel i Financial Times.

i-data, der har været under pres de seneste dage, formåede kun at falde med 1,50 kr. eller 1,7 pct. til kurs 89.

Danisco er ved at komme i fokus forud for helårsregnskabet den 20. juni og får pæne ord med på vejen af flere finanshuse.

- Tilbagefald på Nasdaq øger som regel interessen for defensive aktier, og her ser vi Danisco som en interessant aktie, der har ligget lidt underdrejet på det sidste, skriver Sydbank i en kommentar.

Kapitalforvaltningsselskabet Scandinavian Asset Management mener, at Danisco er ved at blive et overtagelsesoffer, og at aktien burde ligge på den gode side af 400 kr. Danisco-aktien endte med en stigning på 1 kr. til 294 kr.

Group 4 Falck steg 12 kr. eller 1,2 pct. til 1015 kr. i kølvandet på en analyse fra finanshuset UBS Warburg, der har startet analysedækning af aktien med anbefalingen "hold" og et kursmål på 1040 kr.

Novo Nordisk faldt 7 kr. eller knap 2 pct. til 361 kr. trods en opjustering af kursmålet fra 400 til 425 kr. af investeringsbanken Goldman Sachs.

Danware, der efter planen skulle noteres første gang på Fondsbørsen torsdag kl. 11.30, har i samarbejde med emissionsbankerne Gudme Raaschou og Danske Securities besluttet at sænke udbudskursen for at sikre en tilfredsstillende efterspørgsel. Derfor forlænges udbudsperioden til og med mandag den 18. juni 2001.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker
08:17 Ambus endelige regnskab indeholder småt med nyheder: Sydbank spår ingen kurspåvirkning