S-E-Banken: Fusion med Unibank kun rygter

Udgivet den 03-12-1996  |  kl. 13:58  |  

Der er udelukkende tale om rygter, når Dagens Industri tirsdag skriver, at Unibank og S-E-Banken forhandler om en mulig fusion. Det sagde S-E-Bankens ansvarlige for ekspansionsplanerne i Danmark, Beatrice Bondy, tirsdag til NetPosten.

- Det svirrer for tiden med rygter. Der går ikke en dag i Stockholm, uden at der er nye rygter. Men det har absolut intet på sig, sagde Beatrice Bondy.

Hun understregede samtidig, at der ikke var nogen forhandlinger med andre danske banker.

Udgivet af: NPinvestordk