Orange blev et andet selskab i 2001 - Men tabte 1 mia

Udgivet den 21-03-2002  |  kl. 09:57  |  

Tele-selskabet Orange A/S øgede i 2001 sin omsætning med godt 10 pct. til 1.436 mio. kr. Driftsresultatet blev forbedret med 81 mio. kr. til et minus på 437 mio. kr. EBITDA (før renter, afskrivninger, og skat) og efter udgifterne til den meget succesfyldte rebranding fra Mobilix til Orange. Men da Orange altovervejende er lånefinansieret og man i 2001 fastholdt et højt investeringsniveau - samtidig med der blev afholdt en række ekstraordinære udgifter - landede resultatet på et minus på 1.036 mio. kr.

- I betragtning af de meget vanskelige forhold som telebranchen har været underlagt i 2001, de store investeringer i yderligere forbedringer af vores nationale dækning, betydelige investeringer i nye IT systemer, GPRS samt betaling til staten af de første 250 mio. kr. for vores UMTS-licens, finder vi det samlede resultat acceptabelt, siger adm. direktør Monique Moullé-Zetterström.

Glædeligt er det, at Orange - trods afmatningen i branchen - fik en pæn vækst i antallet af mobilkunder. Ved udgangen af 2001 havde Orange 608.000 mobilkunder, en fremgang på ca. 90.000 kunder

Sidste år stillede Monique Moullé-Zetterström i udsigt, at Orange i november 2001 ville vise den første måned med overskud.

- Det kom til at vare tre måneder mere, før vi nåede først måned med break even her i februar 2002 , siger hun. Og tilføjer så:

- Men vi ved også, at februar ikke er typisk for resten af året, og at det er nødvendigt med fortsat fokus på kerneområderne, omkostningsstyringen og lønsomheden, hvis vi skal nå målsætningen om break even for hele 2002.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:48 Obligationer/åbning: Renten stiger inden jobtal fra USA
08:30 Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året
08:23 Aktier/tendens: Ambus fine takter giver håb efter mat uge