B&O opnår mere lempelig konkurrencevurdering i kraft af lovændring

Udgivet den 24-04-2002  |  kl. 16:17  |  

Konkurrencerådet har i dag behandlet B&O´s forhandlerbetingelser, som gælder for alle forhandlere i EU, herunder 300 forhandlere i Danmark.

Betingelserne indeholder B&O´s krav til forhandlerne om bl.a. forretningernes indretning, personalets uddannelse, præsentationen af produkterne og service til kunderne. Betingelserne betyder således, at ikke alle, der ønsker det, kan få lov til at forhandle B&O's produkter.

Konkurrenceloven betyder, at ikke-dominerende virksomheder med lave markedsandele må stille en række krav til forhandlerne. "Dominerende" virksomheder med en markedsandel over ca. 40 pct. skal levere til alle forhandlere.

Ved den seneste ændring af konkurrenceloven i 2000 lagde Folketinget vægt på, at Konkurrencerådet ikke måtte afgrænse markederne for snævert. Konkurrencerådet har i det lys foretaget en ny undersøgelse og vurdering af markederne for audio- og videoprodukter, som har ledt til en bredere markedsafgrænsning end tidligere.

Vurderingen er nu, at B&O kun er dominerende på markedet for højttalere. Det har medvirket til, at rådet nu har godkendt B&O´s forhandlerbetingelser. Herved er der taget hensyn til, at virksomheder som B&O, der lever af at profilere mærkevarer bl.a. gennem design, skal have mulighed for at indgå i et samspil med sine forhandlere om at sikre dette.

Konkurrencerådets afviste samtidig to klager fra hhv. Merlin og Fleggaard over forhandlerbetingelserne.

Merlin havde klaget over, at B&O kun vil levere til forretninger, hvor mindst 50 pct. af omsætningen kommer fra audio- og videoprodukter. Rådet vurderede, at kravet ikke er i strid med konkurrenceloven, hvis forretninger, der ikke opfylder kravet, får mulighed for at sælge B&O produkter fra en særlig indrettet afdeling, og hvis kravet administreres konsekvent over for alle forhandlere.

Fleggaard havde klaget over, at udlevering af B&O produkter skal ske fra den autoriserede forretning og ikke må ske fra fx en lagerbygning. Rådet vurderede, at B&O's krav er rimeligt, fordi udleveringen af det købte produkt også er en del af virksomhedens profilering.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten