Århus Olie får forkøbsret til egne aktier

Udgivet den 14-06-2002  |  kl. 10:09  |  

United International Enterprises Ltd. (UIE) og International Plantations & Finance Ltd. (IPF), der er aktionærer i Aarhus Oliefabrik A/S, offentliggør i dag et prospekt i forbindelse med fusionen af de to selskaber.

I prospektet omtales en aftale indgået i forbindelse med en omstrukturering i 1988. I henhold til denne aftale er UIE og IPF, samt United International Holdings Ltd. (UIH), der kontrollerer UIE og IPF, forpligtet til at opretholde en aktiebesiddelse i Aarhus Oliefabrik A/S, der giver disse selskaber en stemmeandel på 41,5 pct. af det samlede antal stemmer i Aarhus Oliefabrik A/S.

Aarhus Oliefabrik A/S har en forkøbsret til UIE's og IPF's aktier svarende til stemmeandelen på 41,5 pct. Aktierne kan erhverves til en kurs fastsat af en vurderingsmand udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Ønsker Aarhus Oliefabrik ikke at erhverve aktieposten, er Aarhus Oliefabrik berettiget til at anvise en køber til denne. Aktieposten kan overdrages til den af vurderingsmanden fastsatte kurs.

Køberetten skal gøres gældende senest inden udløbet af den længste af følgende to tidsfrister, henholdsvis 74 dage efter at Aarhus Oliefabrik er blevet skriftligt informeret om ønsket om at sælge, alternativt 35 dage efter at vurderingsmanden har opgjort vurderingsprisen.

Hvis Aarhus Oliefabrik ikke kan finde frem til en køber inden for det nævnte tidsrum og på de nævnte vilkår, kan aktierne sælges til tredjemand, dog ikke på gunstigere vilkår. Efter fusionen af UIE og IPF påhviler de omtalte forpligtelser alene UIE og UIH.

UIE vil efter gennemførelsen af fusionen eje 45,9 pct. af den samlede aktiekapital i Aarhus Oliefabrik.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank