Årsrapport 2016 for FirstFarms A/S

Udgivet den 28-03-2017  |  kl. 13:20  |  

Resume
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt årsrapporten for 2016.

2016: EBIT-resultat som forventet - tilfredsstillende udbytter men påvirket af lave mælke- og afgrødepriser

FirstFarms realiserede i 2016 en omsætning på 130,3 mio. kr., et EBIT-resultat på -2,8 mio. kr., og et resultat før skat på -12,5 mio. kr. EBIT-resultatet er forbedret med 12 mio. kr. i forhold til 2015 og svarer, eksklusiv nedskrivninger på jord, til de udmeldte forventninger i november 2016. Resultatet er påvirket af en nedskrivning på jord på 3,6 mio. kr. i Rumænien uden tinglyst ejer ret. Resultatet er isoleret set utilfredsstillende, men det skal dog ses i sammenhæng med de udfordringer som den lave mælkepris har medført i store dele af 2016. FirstFarms realiserede en meget tilfredsstillende høst i Slovakiet i 2016. Der er realiseret rekordudbytte i både forårs- og efterårsafgrøder, som samlet ligger væsentligt over budget. I Øst- og Vestrumænien har afgrøderne givet udbytte som budgetteret. Salgspriserne ligger samlet væsentligt under budget. Samlet har afgrøderne påvirket resultatet positivt med 6 mio. kr. i 2016 i forhold til budget og med 23 mio. kr. i forhold til sidste år. Solgt mælkemængde er forøget med 1,7 mio. kg i 2016 i forhold til 2015. Der blev således leveret 23,5 mio. kg mælk fra FirstFarms i 2016. Den daglige leverede mælk er ca. 30 kg mælk pr. malkende ko ultimo 2016 med en konkurrencedygtig fremstillingspris. Mælkeprisen var meget lav ved indgangen til 2016 og faldt yderligere frem til sommeren 2016, hvorefter den begyndte at stige igen. Mælkeprisen har således i 2016 været i spændet 1,31 kr. til 2,54 kr. Den gennemsnitlige salgspris har i 2016 udgjort 1,71 kr. pr. kg mod 2,61 og 1,98 kr. pr. kg i hhv. 2014 og 2015. Ultimo 2016 var mælkeprisen 2,54 kr. Mælkeprisen påvirker resultatet med -7 mio. kr. i forhold til budget 2016 og med -6 mio. kr. i forhold til sidste år. FirstFarms har indgået betinget aftale om køb af svineproduktion i Ungarn med endelig overtagelse i Q1, 2017. FirstFarms realiserede i 2016 en pengestrøm fra primær drift på 12,3 mio. kr.

2017: Forventninger

FirstFarms forventer i 2017 et EBIT-resultat i niveauet 18-22 mio. kr.

Indtjeningsmæssigt forventes 2017 at blive et stabilt år for mælke- og svineproduktion i EU.

Afgrødepriser forventes på niveau med realiserede priser i 2016, og der forventes en mælkepris på 2,50 kr.

Selskabet vil i 2017 arbejde på en udvikling af platformen for svineproduktion samt stabilisere driften i mælkeproduktionen. Markbruget forventes udvidet med et mindre areal, mens lagerfaciliteter forventes optimeret, således at høstpresset minimeres.

FirstFarms' årsrapport kan ses i sin fulde længde i vedhæftede fil/link (73 sider).

Billund, d. 28. marts 2017

FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

(7) Årsrapport 2016 (DK)
Årsrapport 2016


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FirstFarms A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk