Årsrapport 2018 for Investeringsforeningen Sparinvest
2018 blev et udfordrende år for Investeringsforeningen Sparinvest.
2018 var præget af en række økonomiske og politiske begivenheder, som skabte usikkerhed og kursfald på særligt aktiemarkederne. Men usikkerheden gik også ud over virksomhedsobligationer, mens stats- og realkreditobligationer oplevede beskedne kursstigninger som følge af købsinteresse fra investorer, der søgte i sikker havn. Isoleret set var det fjerde kvartal, der trak hele året ned, og som afkastmæssigt var det værste kvartal siden finanskrisen i 2008. Som følge heraf led de fleste aktiemarkeder tocifrede tab.
Det resulterede i, at mange af foreningens afdelinger gav negative afkast i 2018.
I hovedtræk kan udviklingen i Investeringsforeningen Sparinvest opsummeres således:
Afkastet for foreningens aktieafdelinger blev på mellem og -14,82 % og -7,85 %
Afkastet for foreningens afdelinger for danske obligationer blev på mellem 0,15 og 1,24 %
Afkastet for foreningens afdelinger for virksomhedsobligationer blev på mellem -7,92 % og -1,46 %
Afkastet for foreningens indeksafdelinger blev på mellem -15,60 % og 2,60 %
Afkastet for foreningens blandede afdelinger blev på mellem -6,66 % og -2,10 %
Foreningens formue var ved udgangen af 2018 på 43,15 mia. kr., mens det regnskabsmæssige resultat blev -1.983,6 mio. kr.
Foreningens årsrapport er vedhæftet denne fondsbørsmeddelelse og kan endvidere downloades på sparinvest.dk.
Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.
Med venlig hilsen
Lise Bøgelund
Legal Director
Vedhæftet fil
20190320 Årsrapport 2018_Investeringsforeningen Sparinvest
\Hugin