ØK fastholder opjusterede forventninger
ØK er i dag kommet med kvartalsrapport, hvor de fastholder forventningerne til året. ØK opjusterede i oktober forventningerne og de fastholdes nu.
Resultatet før skat ventes at blive 625 mio. kr., hvor der tidligere var ventet 490 mio. kr. Omsætningen for hele koncernen ventes at blive til 5,4 mia. kr. mod tidligere ventet 5,2 mia. Det primære driftsresultat (EBIT) før engangsposter ventes at blive på omkring 640 mio. kr., hvor der tidligere var ventet 540 mio. kr.
ØK-koncernen opnåede i 3. kvartal år-til-dato 2008 en omsætning på 3,7 mia. kr. - en stigning på 16 pct. i forhold til 3. kvartal år-til-dato 2007. Det primære driftsresultat steg med 9 pct. til 462 mio. kr. på baggrund af et stærkt resultat af EAC Foods understøttet af gode resultater i de to øvrige forretninger.
Nettooverskuddet blev 337 mio. kr. mod 311 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Resultatet i Foods er positivt påvirket af det midlertidige ophør af en række produktlinier med lav margin, og fortsat høj efterspørgsel på produkter med høj margin samt fremragende resultater
for svinefarmene og foderfabrikken, skriver ØK.