Økonomer: Lav forbrugertillid på trods af stigende lønninger og lav inflation

Udgivet den 23-10-2023  |  kl. 09:09  |  

Den danske forbrugertillid er steget en smule i oktober, men historisk set ligger den stadig lavt på trods af stigende lønninger og lav inflation.

Det vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden i oktober steg for første gang siden juli til minus 11,8 fra minus 13,0 måneden før.

- Det er kun en lille stigning, men også en lille lettelse efter to foregående måneder med fald, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

- Forbrugertilliden er dog fortsat alt andet end prangende historisk set og har ligget og svinget inden for et snævert interval de seneste fem måneder og altså senest med en lille stigning i oktober, fortsætter han.

De sidste fem måneder har forbrugertilliden svinget mellem minus 10,1 og minus 13,0, oplyser Danmarks Statistik.

- De danske forbrugere kan med god grund finde lidt større smil frem. Lønningerne er begyndt at løbe hurtigere end priserne, og samtidig stiger boligpriserne igen. Det er alt sammen med til at gøre det lettere at være dansk forbruger, og det kan også aflæses i forbrugertilliden, der er højere end tidligere på året, vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Forbrugertilliden ramte sidste år det laveste niveau, siden Danmarks Statistik startede målingen i 1974, på minus 37. Det faldt sammen med, at inflationen toppede på mere end 10 pct.

Senest er inflationen dykket til under 1 pct.

Ifølge Søren Kristensen hænger den fortsat lave forbrugertillid sammen med andre faktorer.

- I løbet af oktober har det spillet ind, at det er blevet dyrere at tanke bilen, da olieprisen er markant højere end i sommer. Samtidig er de allerede høje renter steget yderligere, og som tiden går, bliver flere og flere boligejere ramt af de højere renter, skriver Søren Kristensen.

De stigende lønninger og lavere inflation vil dog resultere i, at danskerne igen kan hamle op med prisstigningerne, og reallønnen bliver positiv ifølge Jeppe Juul Borre.

- Vi forventer en blød landing for økonomien, og den lidt forbedrede forbrugertillid taler i samme retning. Vi tror på yderligere bedring i det økonomiske humør hos danskerne i takt med, at lønningerne er taget til, og beskæftigelsen fortsat stiger, skriver Jeppe Juul Borre.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25