Økonomisk fremgang i andet kvartal.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser, viser reviderede beregninger. Det oplyser Danmarks Statistik.
BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Der var fremgang i eksporten, investeringerne og det offentlige forbrug, en lille vækst i det private forbrug og tilbagegang i lageropbygningen. I årets første halvår er BNP faldet med 0,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/16903