Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 06:56  |  

Efter klare rentefald mandag er der tirsdag umiddelbart udsigt til en åbning uden større udsving.

Men begivenheder i løbet af dagen kan ændre på rentebilledet, og investorerne vil blandt andet holde øje med udviklingen i Mellemøsten efter skriverier mandag om en muligt forestående våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Markedet skal også forholde sig til udtalelser af USA's kommende præsident, Donald Trump, mandag aften om, at han fra dag ét i embedet vil indføre en told på 25 pct. på alle produkter fra Mexico og Canada. Og import fra Kina får en ekstratold på yderligere 10 pct.

Men eftersom de amerikanske renter ikke har rykket nævneværdigt på sig siden dansk børslukketid mandag, så er det ikke sikkert, at Trumps toldtrusler vil give anledning til større udsving i de europæiske renter fra dagens start.

FULGTE GLOBAL RENTETENDENS

Herhjemme fulgte det danske obligationsmarked den globale tendens med rentefald, og for den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt renten mandag til 1,96 pct. eller med 7 basispoint i forhold til lukkerenten fredag eftermiddag.

Det var Trumps nominering af Scott Bessent som ny finansminister i USA, der mandag satte dagsordenen for en dag med stigende aktie- og obligationskurser.

- Investorerne vurderede, at Bessent var et kompetent valg, og hvis man dykker ned i hans tidligere udmeldinger, vil han arbejde for at reducere det amerikanske budgetunderskud. Det var noget, som obligationsinvestorerne kunne lide, og renterne faldt en del, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

RENTEREFERAT FRA USA

Renten på den tiårige amerikanske T-bond faldt mandag 13 basispoint til 4,27 pct. i forhold til fredag. Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,28 pct. på markedet i Tokyo. Det er 1 basispoint lavere i forhold til niveauet på det danske obligationsmarked mandag klokken 17.

Taler af centralbankcheferne fra Frankrig, Portugal og Finland kan i løbet af formiddagen få lidt opmærksomhed, men ellers er det igen en dag med amerikansk fokus. I eftermiddag, kl. 16, offentliggøres forbrugertilliden i USA, hvor der er ventet en stigning til 111,4 i opgørelsen for november fra 108,7 i oktober.

Og kl. 20 offentliggøres referatet fra novembermødet i den amerikanske centralbank, som dengang sænkede renten med 25 basispoint til 4,50-4,75 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose