Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 15:57  |  
Arkiv: Foto

Ørsted har indgået den endelige aftale om at købe sin partner Eversources halvdel af det 924 megawatt store amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind.

De to parter har fredag formelt indgået aftalen, der har været kendt siden slutningen af januar 2024.

Købet af Eversources andel er dog betinget af en række forhold.

Projektet blev i februar tildelt retten til at forhandle en 25-årig OREC-aftale, et Offshore Wind Renewable Energy Certificate, med New Yorks energimyndighed NYSERDA. Købet er derfor afhængig af, at OREC-kontrakten bliver underskrevet, fremgår det af en meddelelse fra Eversource.

Eversource har med aftalen ikke flere finansielle forpligtelser i forhold til projektomkostninger, men skal fortsat stå for udviklingen af den del af projektet, der foregår på landjorden.

Ørsted blev enige med Eversource i starten af året, om at det danske selskab skulle købe partneres halvdel, hvis projektet fik myndighedsgodkendelserne og nye afregningsaftaler på plads.

De lokale myndigheder accepterede i februar en genforhandling af den oprindelige aftale fra 2019, fordi de mellemliggende rentestigninger, udfordringer i forsyningskæderne og øgede omkostninger havde undergravet rentabiliteten i projektet, hvilket fik Ørsted og Eversource til at advare om muligheden for at droppe den videre udvikling.

I slutningen af marts traf Ørsted så den endelige beslutning om at gå videre med projektet.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:15 Valuta: Dollar smider styrkelse på ugens sidste dag før lang weekend i USA
16:07 USA: Michigan-indekset oprevideres men inflationsprognoserne sænkes
15:39 USA/åbning: Tech-aktier bringer optimismen tilbage efter mismod og inflationsfrygt
14:59 Danske Bank ser nu færre rentenedsættelser fra ECB
14:32 USA: Varige goder steg uventet i april
14:31 USA/tendens: Tech-aktier bringer optimismen tilbage efter mismod og inflationsfrygt
14:20 Goldman Sachs skubber rentesænking i USA fra juli til september
14:03 Tørlastindeks stiger 0,1 pct. til 1797 point
13:33 Novos Ozempic reducerer risikoen for nyresygdom: Bekræfter hovedkonklusion
13:14 Europa/middag: Danske aktier tager top og bund i rødt europæisk indeks
12:11 Obligationer/middag: Renter siver let efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023