Ørsted indledt med "hold" af Stifel der ser udfordringer forude

Udgivet den 11-07-2023  |  kl. 13:40  |  
Arkiv: Foto

Ørsted får indledt dækningen hos det amerikanske finanshus Stifel med anbefalingen "hold", hvilket afspejler de udfordringer, som den danske vindmølleoperatør og sektoren står over for, især inden for havvind.

Samtidig sættes et kursmål på 665 kr., skriver Bloomberg News.

Analytiker Martin Tessierser ser modvind fra vedvarende omkostningsinflation og overdreven bureaukrati.

En kapitalforhøjelse forbliver ifølge analytikeren en mulighed inden 2027, hvis ledelsen ikke lever op til den ambitiøse plan om at frasælge andele i projekter for gennemsnitlig 20 mia. kr. om året.

Yderligere mangler der ifølge Stifels analytiker synlighed om den økonomiske levedygtighed af store projekter såsom det britiske Hornsea 3 og den nordøstamerikanske havvindportefølje.

Ørsted-aktien ligger tirsdag eftermiddag med en stigning på 1,0 pct. i 611,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Initiate❯  Shares❯