Ørsted og pensionskasser sælger transmissionsanlæg i Walney Ext

Udgivet den 02-06-2020  |  kl. 14:11  |  
Arkiv: Foto

Ørsteds britiske havmøllepark-joint venture Walney Extension Limited, som selskabet ejer halvdelen af, mens PKA og PFA hver især ejer 25 pct., har solgt selskabets transmissionsanlæg til Diamond Transmissions Partners Walney Extension.

Det fremgår af en meddelelse fra Ørsted.

Transmissionsanlæggene har ifølge meddelelsen fra Ørsted en værdi på 447 mio. pund, og anlæggene omfatter onshore transformerstationen, eksportkablerne og offshore transformerstationen.

- Frasalget sker i overensstemmelse med de britiske bestemmelser for offshore-transmissionsejere ('OFTO'). Efter en konkurrencepræget udbudsrunde udpegede Ofgem i marts 2019 Diamond Transmission Partners Walney Extension som foretrukken tilbudsgiver på koncessionen for Walney Extensions offshore transmissionsanlæg, skriver Ørsted.

Havmølleparken Walney Extension består af 40 MHI-Vestas havvindmøller på 8 MW og 47 Siemens Gamesa havvindmøller på 7 MW og har en samlet kapacitet på 659 MW.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder