Ørsteds amerikanske mareridt er skyld i de tre værste børsdage nogensinde

Udgivet den 02-11-2023  |  kl. 08:38  |  
Arkiv: Foto

Ørsteds amerikanske vindparker har udviklet sig til et regulært mareridt for selskabet, og onsdag var endnu en nedskrivning fra de kanter skyld i selskabets værste børsdag nogensinde.

På en enkelt handelsdag styrtdykkede aktierne med 25,7 pct., og det skrællede lige knap 37 mia. kr. af markedsværdien.

Dermed har Ørsteds tre værste børsdage fundet sted i 2023, og de er alle relateret til udviklingen i USA.

Den seneste melding blev sendt ud i de sene nattetimer, men ændrede ikke på det faktum, at den danske energikoncern i tredje kvartal har nedskrevet for 28,4 mia. kr. Samtidig lægges der op til hensættelser for 11 mia. kr. i fjerde kvartal.

Det er et stort spring fra de 16 mia. kr. i nedskrivninger, der først var blevet meldt ud, da Ørsted havde set nærmere på flere af selskabets amerikanske vindparker. Det har fået analytikere til at tale om en tillidskrise, der skal genoprettes til investorerne.

Tilliden led første gang et knæk 30. august i år, hvor Ørsted første gang for alvor åbnede for posen og gav et indblik i, hvad der udspiller sig i USA. Dengang meddelte selskabet, at man ventede nedskrivninger for 5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet på grund af stigende renter og forsyningsproblemer, men at det kunne vokse til 16 mia. kr.

Det fik aktien til at falde 24,8 pct., som i dag gør det til den anden værste børsdag nogensinde.

13. oktober blev en endnu en mareridtsdag føjet til listen, da aktierne faldt 9,4 pct. på det, der nu er den tredjeværste børsdag i historien for Ørsted.

Det skete efter meldingen om, at den danske energikoncernen fik afvist at øge afregningspriserne på deres havmølleprojekter i New York i USA.

Den fjerde værste dag skal man tilbage til marts 2020 og coronanedlukningen for at finde. Det var nærmere bestemt 12. marts, og aktierne dykkede 9 pct. dagen efter Danmarks nedlukning, der gjorde et generelt indhug i det danske børsmarked.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft