Ørsteds anbefaling løftes til "køb" fra "hold" af Sydbank efter amerikansk godkendelse

Udgivet den 01-03-2024  |  kl. 07:08  |  
Arkiv: Foto

Nyheden torsdag aften om, at Ørsteds Sunrise Wind-projektet er udvalgt til kontraktforhandlinger i New York 4 auktionsrunde, får fredag morgen Sydbank til at løfte anbefalingen af energiselskabets aktie til "køb" fra "hold".

Det fremgår af et notat fra Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

- Risikoen for nye store nedskrivninger bør være ryddet af vejen, og selv om der stadig er en vifte af risici, forventer vi, at Ørsted kan udnytte selskabets markedsposition og kompetencer til at eksekvere på de vigtigste dele af strategiplanen, skriver analysechefen.

Ørsteds aktie steg torsdag til tops i det danske C25-indeks med et plus på 4,5 pct. til 386,70 kr.

Sydbank oplyser ikke kursmål i sine aktieanalyser.

\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Seneste nyheder