Østjydsk Bank A/S - Halvårsrapport for 1. halvår 2015

Udgivet den 25-08-2015  |  kl. 14:12  |  

Selskabsmeddelelse nr. 9/2015

Halvårsrapport for 1. halvår 2015 – herunder orientering om plan for rekapitalisering af Østjydsk Bank.

Bestyrelsen for Østjydsk Bank A/S har i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2015, samt en samlet plan for rekapitalisering af banken.

Hovedpunkter i planen for rekapitalisering af Østjydsk Bank:

  • Østjydsk Bank har, som anført i selskabsmeddelelse nr. 8/2015, de seneste måneder arbejdet med tiltag, der skal sikre, at banken atter ville kunne overholde gældende krav til kapitalens sammensætning og i forlængelse heraf komme ud af genopretning. Som følge heraf har banken indgået aftale med 3 professionelle investorer om, på visse betingelser, at garantere en aktieemission på 83,4 mio. kr., med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer. Såfremt betingelserne opfyldes forventes emissionen gennemført ultimo 2015.
  • Østjydsk Bank har ligeledes indgået aftale med en professionel investor om, på visse betingelser, at aftage et nyt hybrid lån på 75 mio. kr. Såfremt betingelserne opfyldes forventes udstedelsen gennemført ultimo 2015.
  • Samlet set forventes de kapitalmæssige tiltag, såfremt betingelserne opfyldes og rekapitaliseringen af banken gennemføres, alt andet lige, at bringe banken ud af genopretning ultimo 2015.

Halvårsrapporten viser bl.a. følgende:

  • Resultatet for 1. halvår 2015 blev et overskud på 10,4 mio. kr. før skat, mod et underskud på 198,2 mio. kr. i samme periode i 2014. Resultatet vurderes som mindre acceptabelt.
  • Kapitalprocenten er ved udgangen af 1. halvår 2015 opgjort til 14,1 % og er dermed over lovens minimumskrav på 8 %,
  • Bankens egentlige kernekapitalprocent udgør 5,6 % pr. 30. juni 2015, og er dermed over lovens minimumskrav på 4,5 %. Med baggrund i Finanstilsynets udmeldte søjle II tillæg på 5,2 % til den egentlige kernekapitalprocent er kravet til den egentlige kernekapitalprocent på 9,7 %, svarende til en underdækning på 4,1 %, eller 135 mio. kr.
  • Banken nedjusterer forventningerne til et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger til niveauet 115 – 125 mio. kr. i 2015 mod tidligere 130 – 145 mio. kr. I resultatet indgår goodwill betaling, for salg af afdelinger, med 73,1 mio. kr.

”Vi har nu taget et væsentligt skridt i arbejdet med at realisere indholdet i bankens genopretningsplan. Østjydsk Bank vil ved en gennemførelse af de planlagte kapitaltransaktioner få en markant forbedring i kapitalstrukturen hvilket, alt andet lige, vil bringe banken ud af genopretning.

Jeg synes, at man kan sige, at vi har fundet en ansvarlig løsning for banken, som ved dens gennemførelse indeholder en væsentlig styrkelse af kapitalgrundlaget, hvorfor det nu er muligt at se fremad. Jeg er samtidig glad for, at bankens eksisterende aktionærer ikke afskæres muligheden for at forsvare deres ejerandel i banken, såfremt de måtte ønske dette.”, siger bankdirektør Max Hovedskov.

Eventuelle spørgsmål til halvårsrapporten kan rettes til undertegnede på tlf. 9668 4220.

Den fulde rapport fremgår af vedlagte pdf fil.

 

Med venlig hilsen

ØSTJYDSK BANK A/S

 Max Hovedskov

Bankdirektør

Vedhæftede filer:

Halvårsrapport 2015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier