Østjydsk Bank ramt af nedskrivninger

Udgivet den 08-02-2011  |  kl. 16:37  |  

Østjydsk Bank har i dag fremlagt sit regnskab for 2010.

Banken kom ud af 2010 med et overskud på 13,7 mio. kr. før skat mod 23 mio. kr. i 2009.

Det var især nedskrivninger på udlån, der påvirkede årets resultat før skat negativt. 

Nedskrivninger på udlån udgjorde 143 mio. kr. mod 110 mio. kr. i 2009.

Før indregning af udgifter til Bankpakke I og skattebetaling blev årets resultat på 50,5 mio. kr.

Bankens basisindtjening steg fra 301 mio. kr. til 328 mio. kr.

Ledelsen forventer, at bankens primære drift fortsat udvikler sig tilfredsstillende, og samlet set forventer banken et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i 2011 i niveauet 120 – 130 mio. kr.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk