Østjydsk Banks kapitalplan skrider frem
Østjydsk Bank igangsatte i slutningen af maj en større kapitalplan, der havde til formål at genoprette den udfordrede banks kapitalbase, og sent torsdag, kunne Østjydsk Bank via en børsmeddelelse så give en status på fremdriften i planerne.
Østjydsk Bank skriver, at den har gennemført salget af bankens tre sydlige filialer, beliggende i Vejle, Horsens og Skanderborg til Arbejdernes Landsbank. Den har solgt aktier i DLR Kredit til Arbejdernes Landsbank for en værdi på 75 mio. kr., mens salg aktier i DLR Kredit til Nykredit Realkredit har givet 25 mio. kr. i kassen. Derudover har Østjydsk Bank udstedt nominelt 50 mio. kr. kapitalbeviser (hybrid kernekapital) til Nykredit Bank, mens Nykredit Bank, efter at Finanstilsynets forudgående tilladelse, har ladet banken førtidsindfri lån for 75 mio. kr.
Østjydsk Bank planlægger fortsat fremadrettet, at gennemføre en aktiekapitaludvidelse i niveauet 175 mio. kr., i august eller september i år, og kapitaludvidelsen er på nuværende tidspunkt allerede garanteret med 90 mio. kr., lyder det fra banken i en børsmeddelelse.