Østjysk Bank sænker forventningerne
Østjydsk Bank sænker forventningerne til resultat før kursreguleringer og nedskrivninger for 2012 til niveauet 140 mio. kr. fra 140-150 mio. kr. Det skriver banken, der pointerer, at de forøgede nedskrivninger skyldes de skærpede krav til nedskrivninger i Finanstilsynets regelsæt. Hertil kommer forringede udsigter for en lang række af bankens erhvervskunder samt en nedvurdering af sikkerheder i relation til svage engagementer.
Østjydsk Bank har ikke, i tidligere meddelelser vedrørende 2012, informeret markedet om forventningerne til årets resultat før skat, men skal hermed informere om, at banken, som følge af væsentlig større nedskrivninger end tidligere forudsat, nu forventer et underskud i niveauet 175 - 200 mio. kr. før skat. Bankens solvensprocent forventes at ligge i niveauet 15 pct., og den samlede ansvarlige kapital i niveauet 1.150 mio. kr.